top of page

START KONCERTOPLEVELSEN MED GOURMET-FORKÆLELSE HOS RESTAURANT TEDDY BY BJØRN

Opdateret: 9. sep. 2021

For at fuldende den perfekte koncertaften har vi nu udvidet samarbejdet med byens bedste gourmet restaurant Teddy By Bjørn, som tilfældigvis også er helt tæt på koncertstedet Støberihallen eller Støberigården (udendørs), nemlig lige på den anden side af gaden.


Køkkenchef og ejer Martin har i den grad tilført Hillerød et godt og hyggeligt spisested med sin sans for kvalitet og de rigtig gode retter.


Han beskriver selv stedet som en: "Restaurant med højt til loftet og dejlig uformel stemning. Værtskab, hygge og gastronomi er i fokus. Vi elsker det franske køkken, men vi lader os inspirere af smage fra hele verden. Spændende koncept med klassiske smage og Social Dining menuer."


Restauranten er allerede rigtig godt modtaget hos Hillerøds borgere og har godt med gæster så vi lægger ud med et begrænset antal billetter til en særlig koncertmenu.


Koncertmenu, to retter til kr. 275,- (intropris i aug. - herefter 325,-)

Forret: Laks, urtecreme, sprød rug og urter.
Hovedret: Oksebavette, knust kartoffel, stegte løg, karotter og pebersauce.
Herefter: Stempelkaffe og sødt

Vi går allerede i luften med koncertmenuer til de næste to koncerter

Fredag d. 20. August: SHUBBERNE
Lørdag d. 21. August: ANDREW STRONG

Menuerne nydes i tidsrummet kl. 17.30 - 19.15, hvorefter turen går over på den anden side af gaden til koncerten.


Menuerne købes sammen med koncertbilletten hos Black Star Booking.

Drikkevarer betales på dagen direkte i restauranten.


PS. har du allerede købt billet kan du stadig nå at tilkøbe menuen.




268 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page