top of page

REVIEW: DISSING LAS & CROSS BAND FORKÆLEDE DYLAN FOLKET LØR 18/9. PÅ GENSYN!

Opdateret: 30. aug. 2022

Det var intet mindre end top 3 af all-time bedste koncerter i Støberihallen sidste lørdag d. 18. september 2021.

Red.: find billetter til koncerten i 2022 her: https://www.blackstarmusic.dk/events/dissing-las-cross-band-spiller-bob-dylan-igen

Brødrene Dissing havde deres ven Las og det halve The Savage Rose orkester med sig og selvfølgelig vor allesammens gode Billy Cross med på scenen og nede foran i publikum minsandten også far Povl Dissing. Vi kunne alle bevidne en koncert i samme kaliber af professionalisme og passion som ved koncerten med The Savage Rose eller Andrew Strong eller Koppel & Riel. Altså i sin helt egen særklasse - der er INGEN tvivl om at alle fremmødte blev mødt med meget mere end man kunne forvente. Det var magisk.


Vi kunne alle opleve en FÆNOMENAL koncert. Der var intet andet end roser og stående applaus denne aften, hvor Støberihallen og balkon var fyldt til bristepunktet.


foto: Susanne Eghoff, Stjernebilleder.com



Det blev samtidig den hurtigste gentegning af en kontrakt i min historie idet vi allerede har signet en ny koncert til næste år også i september. De billetter sættes i salg inden længe og da må man forvente at være hurtigt ude for at få plads, da det denne gang blev UDSOLGT og vi kun kan forvente alle vil have mere og tager flere venner og familie med næste gang.


Alle billeder her er taget af vor stjernefotograf Susanne Eghoff, Stjernebilleder.com


Der skulle være flere billeder på vej der lægges op snarest..

136 visninger0 kommentarer