Vi er stolte over at spænde bredt og præsentere alt, ligefra symfoniorkestre til solister, fra hip hop til hardrock, fra jazz til heavy metal og fra 'Anden' til Lisbeth Dahl & Ulf Pilgaard.
Og det er netop hvad vi gør - vi har fået Lisbet og Ulf til at lægge vejen forbi Hillerød til marts, ifm. deres landsdækkende tour med humoristisk talkshow, anekdoter og sketches.
LISBET & ULF – PÅ SLAP LINE IGEN
Et humoristisk talkshow krydret med legendariske revynumre
Til marts 2023, får danskerne muligheden for at opleve to af de største danske showbizz personligheder, der vil fortælle anekdoter om deres liv sammen på de skrå brædder igennem 50 år, men også genopleve nogen af de mest legendariske revynumre, og på den måde gøre det de altid har været bedst til: at træne danskernes lattermuskler!
Både Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl har spillet deres sidste sæson på Cirkusrevyen. Men når en epoke slutter starter en ny.
Det bliver en underholdende tur ned gennem ’memory lane’ tilføjet en god portion grin og anekdoter fra deres mange år i showbizz, som bare ikke må gå i glemmebogen
Måske møder vi Dronningen? Måske møder vi Humørbomben der er glad for Cha cha cha? Måske får vi en vise? Og måske genser vi et eller to af Lisbet og Ulfs legendariske revy numre? Alt kan ske når man slipper to af Danmarks sjoveste mennesker løs på scenen.
Det styres af den unge talkshowvært Lukas Birch, der tidligere har lavet talkshows med Ulf Pilgaard, Mette Blomsterberg, ”Bag om Badehotellet” med Anne Louise Hassing og Amalie Dollerup – og Lukas er en etableret del af den danske revyscene, både som aktiv skuespiller, men han skriver også tekster til flere revyer.
Ulf, Lisbet og Lukas, glæder sig til at byde jer velkommen til en hyggelig, spændende og ikke mindst: sjov aften.
Commentaires