top of page

GRATIS KONCERT!! NULLE & VERDENSORKESTRET PÅ TORVET TIL HILLERØD KULTURNAT 9/9

Opdateret: 21. mar. 2023

Black Star Music er sat i verden for at skabe flere mindeværdige koncertoplevelser for borgerne i Hillerød og omegn. Det er vores erklærede mål og stærkeste drivkraft.


Hvad er mere oplagt end en gratis koncert på Torvet, til hele byens borgere når nu der er kulturnat. Derfor har vi uden funding eller indtjening for øje - booket en kulturel perle vi længe har haft på ønskelisten: Nulle & Verdensorkestret.


Dem vil vi helst ikke være foruden.


Nulle & Louise startede i 1982 Verdensorkestret som et gadeorkester der i flere år turnerede i Europa og U.S.A. Orkestret spillede bl.a. som Cirkus Orkester på Sicilien i Zirco Zavatta. Med tiden kom vi ind i varmen, og har gennem årene fejret store triumfer i både udlandet og på den hjemlige scene. Festivaler, klubber, restauranter og diverse spillesteder rundt om i verden.


Forskellige rejselystne Supermusikere har haft deres gang ind og ud af Verdensorkestret i de forgangne år, og alle har været med til at blande inspirationskilderne til Verdensorkestrets unikke udtryk, og overalt er vi blevet taget godt imod og Tak for det.


Besætning : Elith ”Nulle” Nykjær, Klarinet og Mundharmonika Louise Albeck, Sang og Percussion Ole ”Fessor”Lindgreen, Trombone og Euphonium Mads Hyhne, Trombone Marko Martinovic, Piano Daniel Franck, Bas Bjørn Otto Hansen, Trommer..

- Alle kendte navne fra den danske musikscene som ikke behøver videre præsentation.



SPONSORER SØGES

Gratis koncerter og ingen bar-salg er selvfølgelig ikke en bæredygtig forretningsstrategi og vi håber derfor at finde støtte til dette arrangement. Vi har søgt kommunen som senere på måneden vil behandle ansøgningen.


[redigeret 23. august]: Kultur og fritidsudvalget i Hillerød Kommune har nu meddelt at de støtter koncerten og betaler for omkostninger til orkester og teknik. Det er vi bare superglade for da det er utrolig vigtig med store gratis arrangementer til alle. Der var dog ikke støtte til administrationsomkostninger til arrangøren - Os - Black Star Music.

Det er også helt i orden - jeg havde forberedt mig på at måtte betale det hele selv - kun for musikkens og oplevelsens skyld, så jeg er da utrolig glad for ikke at skulle sætte penge til.




Vil du hjælpe med at støtte initiativer som dette og Black Star Music, kan du støtte Os med et valgfrit beløb inde på billetlinket til den gratis koncert eller du kan kontakte mig direkte på email.



Du kan lytte til Nulle & Verdensorkestret via dette lyttelink til de gænge musikplatforme eller på youtube klippene her fra Copenhagen Jazz Festival 2017 og 2016:




Sæt jer godt til rette på Torvet med en god flaske vin eller fadøl, vand fra de omkringliggende cafeer og nyd denne aften med musik i Verdensklasse!

94 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page